Den eDidaktiske Model

Når man som underviser tilrettelægger sin undervisning, må man på baggrund af didaktiske overvejelser over undervisningens formål og mål samt elevernes forudsætninger og de rammemæssige betingelser, vælge hvilken form for undervisning man ønsker at praktisere. På baggrund af disse overvejelser kan man vælge digitale læremidler der understøtter den valgte undervisningsform.

Den eDidaktiske Model bygger på en skelnen mellem en monologisk, en dialogisk og en polyfon undervisningsform. De tre undervisningsformer er første gang beskrevet i min kandidatafhandling Erkendelsens betydning for skolen og samfundet (Pasgaard 2009). Heri beskrives henholdsvis L. Wittgensteins, J. Deweys og K.E. Løgstrups opfattelser af erkendelsen, og det udledes heraf hvilket syn på læring de tre tænkere kan tages til indtægt for. De tre tænkeres læringssyn kobles i afhandlingen til M. M. Bakhtins sprogfilosofi, hvorved begreberne om den monologiske, dialogiske og polyfone undervisningsform opstår.

Den eDidaktiske Model
Klik på modellen for at se den i fuld størrelse
Herunder præsenteres den monologiske, den dialogiske og den polyfone undervisningsform, og der gives bud på hvilke typer af læremidler, der kan understøtte dem.

  • Den monologiske undervisningsform

I den monologiske undervisningsform er det målet at eleven tilegner sig den viden og de færdigheder som underviseren mener er relevante. Undervisning handler i den monologiske undervisningsform om at underviseren, som repræsentant for samfundets og fagetes eksisterende viden, formidler denne viden til eleven, og læring består i elevens tilegnelse af den eksisterende viden. Kommunikationen i undervisningsrummet bliver dermed monologisk, og helt styret af underviserens dominerende stemme.

Forud for undervisningssituationen opstiller læreren helt klare læringsmål, og vælger på den baggrund hvilket stof, der skal arbejdes med i undervisningen. Stoffet udvælges, så det distribuerer den mængde af information til eleven, som underviseren mener er relevant for ham i forhold til det givne emne. Sammen med underviserens instruktion af eleven, skal stoffets distribution af information sikre, at eleven lærer det, som underviseren har planlagt han skal lære.

Monologisk undervisning

Efter endt undervisning vil underviseren kunne sammenholde elevens læringsudbytte med de læringsmål, som hun har opstillet forud for undervisningen.

Særligt distribuerende og formidlende læremidler er relevante indenfor den monologiske undervisningsform, hvor videregivelsen af information til eleven er et centralt element. I forbindelse med evaluering af elevens læringsudbytte er også lukkede opgaver og test relevante indenfor denne undervisningsform.

  • Den dialogiske undervisningsform

I den dialogiske undervisningsform er det målet at elevens iboende viden udvikles i dialog med underviserens viden, med henblik på at gøre eleven i stand til at løse autentiske problemstillinger. Undervisning handler i den dialogiske undervisningsform om, at eleven får mulighed for at holde sin egen viden og sine egne holdninger op mod fagets (underviserens) viden og holdninger, og underviseren fungerer som rammesætter og vejleder i denne proces. Kommunikationen i undervisningsrummet bliver dermed dialogisk, og styres primært af elevens egen stemme.

Underviseren udvælger forud for undervisningen et stof, som kan danne afsæt for elevens erfaringsdannelse og løsning af fag-relevante problemstillinger. Eleven vælger i undervisningssituationen den del af stoffet ud, som han finder relevant i forhold til at løse en problemstilling, og anvender stoffet som grundlag for sin erfaringsdannelse og sin problemløsning. Hvis der ikke er tilstrækkelig hjælp at hente i stoffet i forhold til at løse problemstillingen, tager han kontakt til underviseren, der fungerer som vejleder.

Dialogisk undervisning

Elevens udbytte af en dialogisk undervisning kan efterfølgende afprøves gennem eksempelvis case-opgaver og simuleringer, hvor eleven kan vise, at han kan anvende sine erfaringer i forskellige kontekster.

Særligt læremidler som understøtter elevernes problemorientede arbejde er relevante indenfor den dialogiske undervisningsform, hvor elevens erfaringsdannelse er det helt centrale element. Også simuleringer og mere avancerede læringsspil kan være relevante indenfor denne undervisningsform.

  • Den polyfone undervisningsform

I den polyfone undervisningsform er det målet at eleverne og underviseren gennem ligeværdig dialog opnår en fælles forståelse og viden. Den polyfone undervisningsform bygger på idéen om, at viden skabes gennem en ligeværdig udveksling af mange forskellige individers oplevelser af stoffet, og læring består i elevens deltagelse i denne udveksling. Kommunikationen i undervisningsrummet bliver dermed polyfon (flerstemmig), og styres af både underviseren og eleverne.

Underviseren og eleven udvælger i fællesskab det stof, der skal arbejdes med i undervisningen. De er ligeværdige i denne proces, ligesom de er det i deres efterfølgende arbejde med at bearbejde stoffet og producere fælles viden indenfor faget og emnet.

Polyfon undervisning

Elevens udbytte af en polyfon undervisning kan ikke umiddelbart måles, men andre kan efterfølgende afprøve den viden der er skabt i praksisfællesskabet, og som bidrager til den akkumulerede viden indenfor fagområdet.

Særligt læremidler som understøtter kollaborativt samarbejde og fælles videns-produktion er relevante indenfor den polyfone undervisningsform, hvor det ligeværdige samarbejde om at producere viden er et centralt element.

Under menupunktet Digitale læremidler kan du læse en række artikler om forskellige digitale læremidler som kan understøtte de tre former for undervisning. Læremidlerne beskrives i artiklerne ud fra ovenstående didaktiske model, og der gives bud på hvordan de kan anvendes indenfor de forskellige undervisningsformer.