Den didaktiske ramme på eDidaktik.dk kan danne grundlag for en vurdering af om et digitalt værktøj egner sig til brug i forskellige former for undervisning.
Rammen er funderet i en skelnen mellem en monologisk, en dialogisk og en polyfon undervisningsform. De tre undervisningsformer er afledt af M.M. Bakhtins romanteori, og adskiller sig ved deres forskellige syn på hvordan læring finder sted og ved deres forskellige opfattelser af relationerne mellem stof, underviser og elev. Ved at gøre sig klart hvilken form for undervisning man vil praktisere, kan man med afsæt i den didaktiske ramme vurdere, hvorvidt det vil være relevant at inddrage et bestemt værktøj i undervisningen.
Herunder præsenteres den monologiske, den dialogiske og den polyfone undervisningsform, og det vises hvordan relationerne mellem stoffet, underviseren og eleven er forskellige i hver af de tre undervisningsformer.
Den monologiske undervisningsform
I den monologiske undervisningsform er det målet, at eleven identificerer sig med underviseren og tilegner sig dennes viden. Undervisning handler i den monologiske undervisningsform om at underviseren, som repræsentant for samfundets dominerende stemme, formidler sin viden til eleven, og læring består i elevens identifikation med underviseren og tilegnelse af dennes viden. Kommunikationen i undervisningsrummet bliver dermed monologisk, og helt styret af underviserens dominerende stemme.
Forud for undervisningssituationen opstiller læreren helt klare læringsmål, og vælger på den baggrund hvilket stof, der skal arbejdes med i undervisningen. Stoffet udvælges, så det distribuerer den mængde af information til eleven, som underviseren mener er relevant for ham i forhold til det givne emne. Sammen med underviserens instruktion af eleven, skal stoffets distribution af information sikre, at eleven lærer det, som underviseren har planlagt han skal lære.
Efter endt undervisning vil underviseren kunne sammenholde elevens læringsudbytte med de læringsmål, som hun har opstillet forud for undervisningen.
Særligt distribuerende og formidlende værktøjer er relevante indenfor den monologiske undervisningsform, hvor videregivelsen af information til eleven er et centralt element. I forbindelse med evaluering af elevens læringsudbytte er også lukkede opgaver og test relevante indenfor denne undervisningsform.
Den dialogiske undervisningsform
I den dialogiske undervisningsform er det målet, at elevens iboende viden udvikles i dialog med underviserens viden. Undervisning handler i den dialogiske undervisningsform om, at eleven får mulighed for at holde sin egen viden og sine egne holdninger op mod fagets (underviserens) dominerende viden og holdninger, og underviseren fungerer som rammesætter og vejleder i denne proces. Kommunikationen i undervisningsrummet bliver dermed dialogisk, og styres primært af elevens egen stemme.
Underviseren udvælger forud for undervisningen et stof, som kan danne afsæt for elevens erfaringsdannelse og løsning af fag-relevante problemstillinger. Eleven vælger i undervisningssituationen den del af stoffet ud, som han finder relevant i forhold til at løse en problemstilling, og anvender stoffet som grundlag for sin erfaringsdannelse og sin problemløsning. Hvis der ikke er tilstrækkelig hjælp at hente i stoffet i forhold til at løse problemstillingen, tager han kontakt til underviseren, der fungerer som vejleder.
Elevens udbytte af en dialogisk undervisning kan efterfølgende afprøves gennem eksempelvis case-opgaver og simuleringer, hvor eleven kan vise, at han kan anvende sine erfaringer i forskellige kontekster.
Særligt værktøjer som understøtter elevernes problemorientede arbejde er relevante indenfor den dialogiske undervisningsform, hvor elevens erfaringsdannelse er det helt centrale element. Også simuleringer og mere avancerede læringsspil kan være relevante indenfor denne undervisningsform.
Den polyfone undervisningsform
I den polyfone undervisningsform er det målet, at eleverne og underviseren gennem ligeværdig dialog opnår en fælles forståelse og viden. Den polyfone undervisningsform bygger på idéen om, at viden skabes gennem en ligeværdig udveksling af mange forskellige individers opfattelse af verden, og læring består i elevens deltagelse i denne udveksling. Kommunikationen i undervisningsrummet bliver dermed polyfon, og styres af både underviseren og eleverne.
Underviseren og eleven udvælger i fællesskab det stof, der skal arbejdes med i undervisningen. De er ligeværdige i denne proces, ligesom de er det i deres efterfølgende arbejde med at bearbejde stoffet og producere fælles viden indenfor faget og emnet.
Elevens udbytte af en polyfon undervisning kan ikke umiddelbart måles, men andre kan efterfølgende afprøve den viden der er skabt i praksisfællesskabet, og som bidrager til den akkumulerede viden indenfor fagområdet.
Særligt værktøjer som understøtter kollaborativt samarbejde og fælles videns-produktion er relevante indenfor den polyfone undervisningsform, hvor det ligeværdige samarbejde om at producere viden er et centralt element.
Du kan læse mere om den teoretiske baggrund for de tre undervisningsformer i kandidatafhandlingen Erkendelsens betydning for skolen og samfundet, som også danner grundlag for Den e-Didaktiske Overvejelsesmodel.
Under menupunktet Digitale værktøjer kan du læse en række artikler om forskellige digitale værktøjer som kan bruges indenfor de tre former for undervisning. Værktøjerne beskrives i artiklerne ud fra ovenstående didaktiske ramme, og der gives bud på hvordan de kan anvendes indenfor de forskellige undervisningsformer.
