Kaizena er en gratis tilføjelse til Google Drev, som giver mulighed for at indtale mundtlige kommentarer. Med Kaizena kan du markere elementer i elevernes tekster, og indtale dine kommentarer i stedet for at skrive dem.
Indenfor den monologiske og dialogiske undervisningsform kan Kaizena bruges i forbindelse med vejledning af eleverne. Kaizena giver både mulighed for mundtlige og skriftlige kommentarer, og det er også muligt at svare både mundtligt og skriftligt på kommentarerne. Det kan være en fordel for eleverne, at der således er flere modaliteter at vælge mellem i kommunikationen med underviseren.
Inden for en polyfon undervisningsform vil Kaizena kunne understøtte elevernes fælles arbejde om udviklingen af en tekst – det kan være lettere for nogle elever at gøre deres overvejelser tydelige, hvis de får mulighed for at udtale dem, i stedet for at skulle skrive dem. Således kan Kaizena bidrage til differentiering mellem eleverne.
Kaizena er ikke et nyt læremiddel, men integrationen med Google Drev har været fraværende i nogle år. Som følge af at vi er mange der har beklaget dette, er det nu igen muligt at bruge Kaizena direkte i Google Drev. Det eneste man skal gøre, er at installerede det nødvendige plugin i Google Drev, og logge ind med sin Google konto.
Hvis du har brug for hjælp til at komme i gang med at bruge Kaizena i undervisningen, er der vejledninger på siden her.