Kom godt i gang med Google Docs

I denne guide får du en introduktion til, hvordan du kan bruge Google Docs.
(Du kan få vist billederne i fuld størrelse ved at klikke på dem.)

Opret Google kontoFor at anvende Google Docs, skal man have en Google konto. Har du ikke en i forvejen, oprettes den let her. Husk at bekræfte din e-mail-adresse efterfølgende, ved at klikke på linket i den e-mail Google sender dig.

 

 

Google Docs forsideNår kontoen er oprettet, skal du gå ind på dette link: docs.google.com.

På forsiden kan du se denne menu i venstre side af skærmen. Den røde knap ‘Opret’ giver dig mulighed for at oprette forskellige dokumenter.

 

 

Opret-menuDu kan vælge mellem forskellige typer af dokumenter, heriblandt regneark, præsentationer og tegninger. Vi koncentrerer os i første omgang om almindelige tekst-dokumenter. Klik på ‘Dokument’.

 

 

Tekst-editorDu får nu vist en tekst-editor, som minder om den du finder i Word – dog er editoren i Google Docs noget mere simpel. Du kan vælge forskellige teksttyper og formatere teksten ved hjælp af værktøjslinjen. Øverst i venstre side af skærmen kan du give dit dokument et navn. Dokumentet gemmer automatisk dine ændringer – derfor er der ingen ‘Gem’-knap som den du kender fra Word.

 

Del-knappenEn af Google Docs helt store styrker er, at man kan skrive flere sammen i et dokument. I øverste højre hjørne af skærmen kan du dele dit dokument. Klik på den blå ‘Del’-knap.

 

 

Dele-indstillingerDu får nu denne boks frem. Den giver dig mulighed for at dele dokumentet med andre.

Øverst kan du se dokumentets status. Det er som standard indstillet til at være privat, hvilket betyder at kun de personer du giver adgang kan se det, og at disse personer skal have en Google-konto for at læse og skrive med.

 

Ved at klikke på ‘Rediger’ kan du ændre disse indstillinger, eksempelvis så alle, uden at være logget ind, kan redigere i dit dokument når du har givet dem linket til det. Det anbefales dog, at eleverne også opretter en Google-konto.

Du kan også vælge, at personerne du deler med kun kan læse eller kommentere dokumentet.

 

Del dokumentet Du kan nu udsende linket til dine elever, fx via Facebook, og de kan begynde at redigere eller læse – alt efter hvilke tilladelser du har givet dem.

Du kan også, hvis du kender elevernes Google-konto-e-mails, udsende dokumentet herigennem nederst på siden.

 

Bruger-listeØverst i højre hjørne kan du, når en af dine elever åbner dokumentet, se at der er flere aktive brugere. Har du bedt eleverne om at oprette en Google-konto, kan du se navnene på dem. Hvis ikke, optræder de som anonyme.

Alle brugere har mulighed for at chatte om indholdet i nederste højre hjørne.

 

Samskrivning og kommentarer I dokumentet kan man se ændringer foretaget af dokumentets andre brugere mens de skriver dem. Hver bruger af dokumentet får en farvekode, så alle kan se hvem der skriver hvad.

Det er også muligt at indsætte kommentarer til teksten. Højre-klik i teksten og vælg ‘Indsæt kommentar’.

 

Opret mappe For at kunne overskue dokumenterne i Google Docs, kan det være en god idé at oprette mapper. Det gør du på forsiden: docs.google.com. Klik på ‘Mine samlinger’ i venstre-menuen.

Ved at klikke på mappe-symbolet, kan du oprette en ny samling, fx til dit hold, din gruppe eller dit fag.

 

SamlingDu kan nu trække dit dokument ind i den ny-oprettede samling, og efterfølgende vælge din samling i venstre-menuen, og se de dokumenter der ligger her.

 

 

 

Del samlingDu kan oprette lige så mange samlinger du vil, og ved at klikke på pilen umiddelbart til højre for samlingens navn i venstre-menuen, kan du dele hele samlingen med dine elever.

 

 

Husk, at Google Docs fungerer bedst i Google Chrome browseren, som findes til både Windows, Android og Mac.

Vil du have en indføring i flere af funktionerne i Google Docs, kan du læse denne engelsksprogede guide.

Rigtig god fornøjelse!