Kom godt i gang med Hackpad

I denne guide får du en introduktion til, hvordan du kan bruge Hackpad i undervisningen.
(Du kan få vist billederne i fuld størrelse ved at klikke på dem.)

For at komme i gang med at bruge Hackpad, skal du oprette en bruger på Hackpad.com. Du kan vælge at oprette en bruger med din Facebook-profil eller din Google+ konto, eller med din e-mail-adresse. Når din profil er oprettet kan du logge ind, og får vist denne side.

 

 

I øverste højre hjørne kan du oprette en ‘Collection’. Klik på ‘new collection’, og indtast et navn til samlingen – fx dit holds eller fags navn.

 

 

 

Hackpad sætter automatisk en første ‘Pad’ eller side ind i din samling. Klikker du på den, kan du ændre dens overskrift og indholdet i den. Klikker du yderst til højre i den, kan du slette den.

Du opretter en ny pad ved at klikke på plus-tegnet øverst på siden.

 

Du kan nu udfylde din ‘pad’ med det du vil, eksempelvis kan du lave en skabelon til litteratur-analyse, som dine studerende/elever efterfølgende kan udfylde. Din pad gemmes automatisk.

 

 

Ud for det du skriver, angives din farve – på den måde kan du altid se, hvad du har skrevet i dokumentet. Dine elever/studerende vil få hver deres farve, og deres navn vil blive vist på samme måde i venstre side af din pad.

 

 

I skærmens højre side kan du invitere dine elever ind i din pad – det kan enten gøres ved at angive deres e-mail-adresser, eller ved at dele linket til din pad med dem. Linket skal du kopiere fra browserens adresselinje. Du kan også dele via fx Facebook. Du kan også ændre indstillingerne, så din pad er offentligt tilgængelig eller kun kan tilgås af dem du har inviteret ved at indtaste deres e-mail-adresser.

 

Du kan også dele en ‘collection’ eller samling – så deler du alle de undersider der ligger i samlingen. Samlinger kan kun deles ved at indtaste e-mail-adresser på dem du vil dele med.

I højre side kan du også slette dine sider og samlinger. Det er kun den der opretter samlinger/sider, der kan slette dem.

 

Vil du tilføje eksisterende pads til en ny samling, kan du gøre det i søgefeltet ud for samlingens overskrift. Skriv blot navnet på den pad du vil tilføje.

 

 

 

Rigtig god fornøjelse!

1 kommentar til “Kom godt i gang med Hackpad”

  1. Pingback: Hackpad i undervisningen

Skriv et svar